13 lørdag, rejsen

Forsinket til Las Palmas. Optimal strategi og vi er forrest i udlejningskøen.

Finder uproblematisk vejen til Mogan og møder udlejeren, der hjælper med parkering og bagage.

Lejligheden er på alle punkter en glædelig overraskelse. Fordeling af værelserne, som er højst forskellige. Det ender med at det er os som for the master bedroom med eget baderum med karbad og dobbeltseng og et stort skab med fire døre. Hvordan det lige går sådan er svært at rede ud. Vi  havde regnet at tilbyde at tage køjesengsrummet, men det lykkes Annette og Michael at mobilisere en entusiasme baseret på romantiske minder fra deres historie. Det vil jo ikke være pænt af os at protestere mod det og vi glæder os til at sove i dobbeltseng under samme dyne, selvom vi er lidt spændte på hvordan det med dynen kommer til at spænde af.

Spiser ved stranden, på restaurant Cigala, som praler med italiensk køkken. Til start en flaske prosecco for at fejre at vi nu er her. Rødvinen smager af prop og bliver sendt ud. Jeg får en glimrende ret små blæksprutter.

14 Søndag

Min dag starter med løbetur rundt i byen, først nordpå til den spærrede hårnålevej, der fører op ved fyret, videre til shoppingcentret, promenaden, havnens østpunkt, havnen rundt ud til den yderste spids ved alle udlændingebådene og ud langs kysten mod vest, så langt det går og det er ikke særlig langt.

Fælles formiddagsspadseretur. Der er opsat boder overfor lejligheden, mest med turisthejs, smykker, kluns og tasker. Køber kasket. Stranden og havnen rundt. Frokost udendørs på terrassen. Stina og jeg nyder tagterrassen. Vi er alle enige om at tage en slappe af dag med badning. Aftensmad i Bar Marina restaurant på havnen. Den åbne terrasse er blevet lukket af med presenninger, på grund af vejret.Rygerne opfatter det dog som udendørs rygeområde og er ikke alle lige forstående over for min anmodning om at de ikke lige tænder igen.

15 Mandag

Morgenløbetur til toppen af vejen til Tauritos.

Jane er lidt svag, så vi udsætter sejlturen til Puerto Rico og nyder lejligheden og terassen.

Annette går på bytur. Ad den brede promenade til hotellet, Concordia Playa Mogan (Der hvor Anette bor), sniger os ind og tager en rundtur mellem botaniske bede og svømmebasiner og må have hjælp for at finde ud igen. I Shopping Centeret shopper vi, cyklebukser og skjorter. Så tager vi Radison Blu med drinks ved basinkanten.

16 Tirsdag. Going West.

Alle seks i den store bil ad vejen til Mogan og videre ad svimlende hårnålesving til Al Adete og dens Puerto. Endnu mere svimlende op til den opdæmmede sø, Presa Caldero de la Nina. Frokost på restaurant ved kirken med røde plastikstole.


Eftermiddagskaffe i Mogan.

Middag på fiskereastauranten på strøggaden ved havnen (avda castillete), den, som Jane kendte, som Ulrik og stamrestaurant. Claus og jeg fik en helt speciel fisk, steg i flækket form på grillen, en slags lokan tandbras, Dentrix gibbolusa.

17 Onsdag

 

Jeg lejer en cykel. Og kører til Puerto Rico. Sender beroligende selfies fra udvalgte steder; Stina har dog en mobilen klar. Vejret er flot og det er turen også. Cykler rundt og for overblik over byen. Der er ikke noget som fanger mig, og så går det hjemad igen. Ialt 34 km.

De andre er på stranden og er ved at afslutte frokosten, da jeg er hjemme ca kl 14.30 . Stina og jeg på vores klipper ved stranden. Hyggelig skotte med kvindelig bekendt.

Aftencykletur ad vejen til Mogan.

Spisning på på Annettes hotel, smagsprøvemenu, ialt 4000 kr for syv personer.

19 Fredag

Der er marked i byen. Pigerne shopper, Claus og Michael slentrer, jeg løber til Tauritos og alle mødes 12.30 på havnen til drinks og går hjem til frokost. Stina og jeg shopper sko og går og bader på vores badeklippe. På vejen napper vi en Mojitos ved sukkerrørsmøllen.

Alle mødes til drinks på den fjerneste restaurant på stranden.

Stina og jeg, Claus og Jane på lille tur til den gamle del af byen, den op ad klippen.

Aftensmaden på den tyske fiskerestaurant med den konkyliespillende kok.

20 Lørdag. Skiftedag.

Morgenbadetur. Pakning. Indkøb til resten af dagen. Afsted på slaget 11.

Det er for begge biler en udfordring at komme af motorvejen og ind på den rigtige sidevej. Turen op i dalen er både fantastisk og udfordrende. Vi er fremme nogenlunde samtidigt få minutter inden vores værtinde dukker op.

Vi er paffe og overtilfredse med stedet. Alle er tilfredse med de værelser de får efter en valgprocedure, hvor A&M vælger først og vi vælger sidst, men alle synes at de har fået det værelse som de helst ville have haft. En let frokost og så afslapning på liggestole og i poolen.

Men kl 16.42 forsvinder solen bag bjergkammen. Vi klarer skuffelsen ved at gå indendørs og enten se fjernsyn eller sove forsinket middagslur. Jeg tager en spadseretur ned til Ayagaures. Og så en forsinket aftensmad.

22 Mandag. Grill på terassen.

Stina og jeg går tur til de to dæmninger og lidt videre. Løber på et pensionistpar fra Stockholm med vandrestave. På tilbagevejen møder vi Claus og Michael på vej til købmanden. Der manglede lidt til det store grillparti. Imens får jeg tændt op i grillen. Kyllingerne bliver helt perfekte, trods en tur på terrassegulvet. Det brandsår jeg får under redningsmanøvren får kyndig behandling især af vores rejselæge. Sådan en eftermiddag kommer terrassen rigtig til sin ret.